Kajaksnaps til den kolde tid



Skrevet af Henrik Juul Rasmussen.

Når man færdes langs de danske kyster kommer man forbi i massevis af planter, buske og bær som kan anvendes til kryddersnapse og bjæsk.
Jeg er de sidste par år blevet grebet lidt af denne forunderlige verden hvor man ved at blande lidt “ukrudt” og “spiritus”, kan opleve at få nogle rigtig spændende og unikke smagsoplevelser.
Eftersom mange af de ingredienser jeg benytter, vokser langs med kysten er det nærliggende for mig at kalde min nye lille hobby for “Kajaksnaps”.

Fruen kan ikke fordrage smagen af snaps, så alle mine gyldne dråber er brygget på vodka, og som absolut amatør indenfor denne kunstart har jeg haft den overbevisning at vodka er vodka og billig vodka er en gave fra himmelen, men nogle mener noget andet.
Vodkaen til ca. 60-70 kr fra Discountbutikkerne er destilleret 3 gange, men garvede kryddersnapse kendere påstår at en god vodka skal være destilleret 5 til 6 gange, de har sikkert ret, men prisen stiger desværre ligefrem proportionalt med antallet destilleringer og da jeg er lidt nærig anlagt så har jeg valgt at bilde mig selv ind at den billige vodka er rigelig god til mig.

Nedenfor har jeg lagt opskrifter op på en håndfuld af mine yndlings snapse med ingredienser som jeg har fundet langs de nordjyske strande, fortrinsvis omkring Skagens Odde, men uanset hvor man færdes i naturens spisekammer, findes ingredienser til mange
spændende snapse oplevelser, så det et bare med at komme i gang hvis man allgevel færdes der ude.

Strandmalurt
En kystnær staude som kan blive 15-60 cm. En grålig sølvskinnende urt med rød gule blomster som blomstre i august – september.
Høstes: i Juli – august
Malurt har jeg ikke haft held til at finde på Skagens Odde men jeg har set den på Hirtsholmene, og ved med sikkerhed at den findes flere steder på Læsø og også langs strandene ved Voerså og Jerup. – På Hjarnø faldt jeg for nogle år siden over planten, på en tur med Havkajakroerne på sommertræffet ved As vig.
Man siger at malurten kan høstes når “kornet er modnet og høstet”.
Spiritus: 1 flaske vodka (af den billige)
Naturalier: Ca. 4-5 kviste, man kan bruge både kviste og blomster fra planten.
Trækketid: Fra en dag til en uge eller indtil farven er gylden.
Hviletid: jo længere den hviler, jo mere rund i smagen bliver den.

Marehalm
Kan høstes hele sommeren og findes alle vegne langs langs vestkysten, vær dog opmærksom på ikke at forveksle den med hjelme. – Pluk gerne af de friske skud.
Spiritus: 1 fl. Vodka
Naturalier: 8-10 blade i beholderens længde
Trækketid: 1 til 2 år
Hviletid: Jo længere hviletid des blødere smag, eksperterne siger minimum et år.
Ja det er en lang proces men den er værd at vente på.

Havtorn
Høstes i september og findes flere steder på Skagens Odde og især på Grenen bag
Restaurant “De to have” og mange andre steder langs de nordjyske kyster.
Jeg har bl.a set den langs østkysten af Mors og langs bredden af Frederik den VII’s kanal ved Løgstør.
Spritus: 1 fl. Vodka
Naturalier: Et krus fyldt med bær
Trækketid: 6- 12 måneder
Hviletid: 2-3 uger
Kan (skal) sødes med akaciehonning, da den ellers er meget syrlig.

Hybenblomst
Høstes i juli, august og findes overalt på Skagen Odde. Min sidste høst tog jeg i “knækket”
ved Skagen Havkajakklub.
Spritus: 1 fl. Vodka
Naturalier: Et halvt fyldt glas med hybenrose blade
Trækketid: 4 – 5 dage
Hviletid: 2 – 4 uger, inden den drikkes. – Faktisk en ret god snaps med en forholdsvis blød smag.

Lyngblomst
Brug blomsterne fra lyngplanten , sorte’r så vidt muligt stilke og blade fra. Kan høstes sidst i August, alle vegne på heden – min sidste høst var på Hulsig Hede (Bag pæl 1)
Spiritus: 1 fl. Vodka
Naturalier: 1 kop lyngblomster (uden grønt)
Trækketid: 4- 5 dage Smages til med “Honning” eller Candis

Porse
I plantagen bag grenen, er der masser af Porse – langs stien, bag redningshuset ved kuplerne står der masser af buske til kryddersnapse fabrikation.
Spiritus: 1fl. Vodka
Naturalier: En god kop friske porse blade
Trækketid: 4-5 dage
Hviletid: 2-3 uger Snapsen er grøn i starten men ender ned at få en varm brun farve.

Når du, i løbet af sensommeren alligevel ror langs kysten på dine ture i dit normale ro farvand, så åben øjnene og kig ind i vegetationen langs stranden, måske ingredienserne til din yndlingssnaps lige netop vokser her. – Life is good !

Lidt hjemmelavede herligheder til ganen :o)

Se mere på: https://kajaksnak.wordpress.com/2017/09/14/kajaksnaps/

Dokumenter vedhæftet Størrelse Uploadet
Kajaksnaps.pdf 508083 20.10.2017 10:20

Kommentarer og spørgsmål
Ingen kommentarer. Du kan blive den første!
Kajakkaj .

Hvad synes du om indholdet?

4.00